Film

Lęg her links til film ind

Dagbog

31. januar 2006

Det første møde omkring vores nye hjemmeside

Nick har længe arbejdet på at lave en god hjemmeside til os – han har lagt et stort og flot stykke arbejde for dagen, men trods det, føler vi alligevel, at vi mangler noget professionel rådgivning.
Det får vi igennem Lars Bo Husted Nielsen. Han har stillet nogle forslag op, forklarer og giver gode råd.
Vi finder i fællesskab ud af, hvordan vores hjemmeside skal være, og Lars Bo Husted Nielsen lover at lære os, hvordan vi skal bruge siden.
Det er stadig Nick, der er vores IT-ansvarlige, men som Lars Bo siger: ”I andre skal også kunne begå jer på siden”. – Og det har han jo så evig ret i!

5. februar 2006

Første udkast til vores nye hjemmeside er allerede klar

Lars Bo Husted Nielsen har hele ugen arbejdet på vores hjemmeside. Adskillige E-mails er blevet sendt, og det færdige udkast ligger nu klar.
Der er et par få ting, vi gerne vil have ændret/tilføjet, men ellers er det nu op til Helle og Nick, at få gjort materialet klar og lagt ind de rette steder.

19. februar 2006

Vores nye hjemmeside mangler nogle gode billeder

Nogle gode billeder skal vi også have, så Finn har henvendt sig til to professionelle fotografer – men, men, men ca. 4.000,00 kr. skal de have for 20 billeder – dyrt, synes vi, så i stedet har vi købt et rigtig godt digitalkamera samt et par gode linser. Nu kan vi bare fyre løs, og så vælge de bedste billeder.
Søndag den 19. februar kører vi hestevognen i stilling nede ved stranden samt henter Dyches og Freja i Jens og Monas hestetrailer. Nu skal der fotograferes.
Vores lille optrin samler en hel lille flok af mennesker, der lige skal høre, hvad der foregår. – Hvor er det dejligt, at folk tør komme og spørge!
Efter fotograferingen spænder vi for. Nu skal det vise sig, om hestene i det hele taget kan trække vognen. Det kan de. Vognen triller kækt derudaf og hestene går som en drøm.

"Til toppen af siden".